Nirvana-Baby og Afghanistans nationalsport

DET FEMTE VERDENSHJØRNE - A podcast by Radio4

Categories:

Bandet Nirvana bliver sagsøgt af den person, som for 30 år siden var på forsiden af deres ikoniske album-cover til pladen "Nevermind". Billedet forestiller nemlig en nøgen baby, der svømmer i en pool. Vi hører lydklip med manden, der mener, at bandet har krænket ham seksuelt. I Afghanistan kan nationalsporten være truet af Talebans magtovertagelse. Den såkaldte "Buzkhazi" sport går ud på at op til 100 ryttere kæmper om en død ged, de skal ride ned over en mållinje. Den svenske bande "Dødspatruljen" kommer nu til Danmark. Sune Fischer, kriminalreporter på Ekstra Bladet, fortæller om dødspatruljens indtog i Danmark. I Fillipinerne tager de utraditionelle metoder i brug for at afskrække kinesiske både. De har uddannet et helt hold kun af kvinder, der skal råbe i megafon til de kinesiske skibe. Myndighederne mener nemlig, at kvinderne har langt større succes med at få kineserne til at vende om, end deres mandlige kollegaer har. I USA vil de nu lave navnet om på Pfizer-vaccinen, hvilket skaber meget postyr, den såkaldte "Milk Crate Challenge" er blevet et stort internet-hit, mens et meget populært homoseksuelt TV-show vækker debat i Hong Kong.

Visit the podcast's native language site