Sommerspecial: Oprøret i Hviderusland, jihadister i Afrika og "Chardonnay-tricket"

Det Femte Verdenshjørne sender henover sommeren en række særudgaver. I stedet for det normale program har vi en gæst med i hele timen. Denne gang er det udenrigsjournalist og korrespondent Thomas Ubbesen, der blandt andet fortæller hvordan de hviderussiske myndigheder troede, at han var pensionist - dermed kunne han komme ind i landet, da opstanden mod den siddende diktator foregik. Thomas fortæller vært Peter Keldorff om flere af sine rejser til Hviderusland, og også om hvordan ham og hustruen satsede på at hoppe ud af en menneskemængde på flugt ved at sætte sig og bestille vin. På den måde undslap de sikkerhedsstyrkerne, der var sat efter menneskemængden. Thomas Ubbesen fortæller om en rejse til Mali og om hvordan Sahel-regionen, hvor jihadister kæmper indædt mod Danmarks allierede, har potentiale til at få stor betydning for Danmark og Europa.

Om Podcasten

Kom helt tæt på menneskerne, der er involveret i de vigtigste, vildeste og sjoveste historier fra alle verdenshjørner og fjerneste afkroge af vores klode. Fra det storpolitiske præsidentskifte i USA over narkoproducenters forretningsstrategier i Afghanistan til historier om, hvorfor traditionel popmusik er blevet et politisk våben i Polen. Vært Peter Keldorff, der har arbejdet som udenrigsjournalist og udsendt korrespondent i 12 år, er guiden, der hver uge bringer dig helt tæt på de mennesker, der oplever verdens konflikter og tendenser i en virkelighed fjernt fra vores.