Hvem har ansvar for fødslen? Med Marta Orbis

Hvem har ansvaret for fødslen? Og hvad med tilladelser og samtykke? Hvor ligger ansvaret i tilspidsede situationer?I første episode taler jeg med Marta om ansvar. Marta er selvstændig jordemoder igennem 20 år og en essentiel del i hendes praksis er bevidsthed omkring ansvar, og om ikke at tage noget fra den fødende kvinde.  Vi taler om hvad ansvar er for en størrelse, hvor vi ofte placerer det i fødselssammenhænge og hvorfor. Om tilladelser og samtykke-kultur. Og om hvad vi har at vinde, ved at tage personligt ansvar. 

Om Podcasten

Fødslen af en mor har et enormt transformerende og healende potentiale, når den foregår på kvindens egne præmisser. Genfødt er en podcast dedikeret til kvinder som ønsker at føde - og leve - i integritet, autonomi og tillid. Her kan du lytte til beretninger og interviews med stærke, inspirerende kvinder, om at være sin egen autoritet i graviditet, fødsel, moderskab og livet som kvinde.