Pulsen (13): Mesterskabskandidaterne på transfermarkedet

Lyden af La Liga er tilbage med værterne Paulo Chichon og Jonas Knudsen. D'herrer mødes i idylliske rammer for at diskutere sommerens transfervindue for de fire spanske mesterskabskandidater. Hvordan har Atlético Madrid, Barcelona, Real Madrid og Sevilla ageret på markedet? Hvad mangler de og hvad har de forbedret? I næste uge sætter værterne fokus på La Ligas øvrige hold og gør status over deres transfervindue.

Om Podcasten

Lyden af La Liga er din faste podcast om spansk fodbold med Paulo Augusto Chichon og Jonas Knudsen. Du kan støtte podcasten via: https://lydenaflaliga.10er.app Efter hver runde formidler Paulo og ekspert Jonas Knudsen med lige dele dansk præcision og spansk pasión weekendens La Liga-runde, taler dig igennem de store historier omkring ligaen samt kårer rundens detallazo og jugón. Når bolden ikke ruller, pakker Paulo lydkassen og besøger fans, eksperter, journalister, spillere og forfattere med relation til spansk fodbold til dybdegående samtaler rundt om fodbolden og nærgående klubportrætter via de medvirkendes personlige indsigter. Podcasten er også stiftet med ambitionen om at samle fællesskabet af spanske fodbold-aficionados. Deltag i debatten på følgende medier, og vær med til at forme fællesskabet og podcastens indhold: - Twitter: twitter.com/lydenaflaliga - Facebook: www.facebook.com/lydenaflaliga Om de medvirkende: Paulo Augusto Chichon er vært og stifter. Desuden spansk fodboldekspert for Ekstra Bladet, Holdet.dk og tidligere Mediano. Cand.mag. i Spansk ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og nationalisme. Jonas Knudsen er medvært på Lyden af La Liga, tidligere forlagsredaktør og nu selvstændig redaktør/skribent. Cand.mag. i Spansk og Historie ved Aarhus Universitet med speciale i spansk fodbold og catalansk nationalisme. (twitter.com/JonasGnu)