Hvorfor kan stress gøre os syge? - Samtale med Ulla Rung Weeke

Kan det mon være rigtigt at vi kan blive syge af stress? Det prøvede vi at sætte nogle ord på. Men det blev også en samtale om meget andet. Hvordan vores nervesystemer kommunikerer sammen. Hvordan vi kommer os over svær stress. Hvordan systemet forlanger at vi retter ind. Og tanker om hvordan vi kan blive bedre til at relatere, til hinanden og lidt dybere til os selv.  Ulla Rung Weeke er krisepsykolog med speciale i traumetologi, og har Skolen for Psykosomatik, hvor hun holder kuser og uddanner terapeuter i relationel biologisk traumeheling. Læs mere om Ulla her: https://skolenforpsykosomatik.dk 

Om Podcasten

Traume- og psykoterapeut, Linda Clod Præstholm, har selv været hårdt ramt af stress, og har siden da været committet til at formidle alle de perspektiver på stress, som hun opdagede på sin rejse til at blive funktionsdygtig igen. Linda arbejder i dag med som privatpraktiserende psykoterapeut med speciale i rehabilitering af stress, traumer og belastningstilstande. Stress er en kompleks størrelse, og stress kan gøre os meget syge. Ja, endda invalidere os på livstid.  Derfor fortjener stress at blive belyst i hele sit komplekse og alvorlige billede. Hvilke forhold i samfundet og arbejdet giver os stress? Hvorfor kan stress invalidere os? Hvordan føles stress? Hvordan oplever mennesker der er blevet invalideret af stress livet? Hvordan kan vi rehabiliteres igen?  Samtaler om Stress gør op med en lang række myter om stress, og fortæller hvordan stress opstår i krop og nervesystem, hvordan det bør håndteres og hvilke faldgruber der er i rehabiliteringen af stress. Faglige eksperter giver deres forsknings syn på stress, og stressramte deler sårbare oplevelser og følelser.