‘Sundhedsjunglen': Debatten om HPV-vaccinen er historien om, hvor galt det kan gå, når medier viderebringer halve sundhedssandheder

‘Sundhedsjunglen’ er produceret i samarbejde med Læger FormidlerI 2015 sendte TV2 dokumentaren ‘De vaccinerede piger', hvor flere pigers personlige og meget følelsesladede beretninger om alvorlige sygdomstegn efter at have fået en HPV-vaccine blev fremført. Dokumentaren blev i første omgang nomineret til Cavling-prisen, men er siden da blevet voldsomt kritiseret for at være medvirkende årsag til det drastiske fald i antallet af HPV-vaccinerede.Mistilliden til vaccinen blev så voldsom, at man vurderede – da det var værst – at op mod 100 kvinder nu risikerede at udvikle kræft, og 25 dø heraf, hvor en vaccine kunne have reddet dem. HPV-debatten viste os med største tydelighed, hvor galt det kan gå, når medierne viderebringer fordrejede fortællinger om sundhed og sygdom. Så galt går det heldigvis sjældent, men også det seneste år har flere medier været beskyldt for at viderebringe halve sandheder på sundhedsområdet. Og det er det, som ‘Sundhedsjunglen' skal handle om idag.Gæster:Lars Igum Rasmussen: Sundhedsredaktør på Politiken.Thomas Senderovitz: Direktør for lægemiddelstyrelsen

Om Podcasten

Ida Donkin er din vært på denne podcastrække, der handler om misinformation og mistillid i sundhedsvæsenet. Med hjælp fra en række fageksperter undersøger Ida forskellige myter og trends inden for sundhed. Og så prøver Ida at besvare, hvor den stigende mistillid til sundhedsvæsenet efterlader patienterne. For når du fravælger det etablerede sundhedsvæsen, fravælger du også din retssikkerhed som patient. Og efterlades i en jungle af velmenende, men udokumenterede, behandlingsråd.