Tændt: Er dårlig sæd og dårlige æg lig med dårlig sex?

Flere og flere danskere lider under ikke at kunne få de børn, de ønsker sig, på normal vis. Hvad betyder det for sex og samliv, når parforholdet skal klare det hårde følelsesmæssige pres fra infertilitetsbehandling? Vi taler med Lone Schmidt, som har 30 års erfaring udi de psykosociale konsekvenser af ufrivilligt barnløshed. Værter: Satie Espersen og Astrid Højgaard. Tilrettelægger: Satie Espersen.

Om Podcasten

Et program om sex, lyst og lidenskab. Sex er farligt, og du bliver enten syg eller gravid af det. Sådan lød budskabet ved tavlen før i tiden, når der var seksualundervisning. I dag byder internettet sig til med ubegrænset adgang til al slags porno, og fremmede sexpartnere er aldrig længere væk end et vift med mobiltelefonen. P1 går helt tæt på videnskaben bag nutidens sex og seksualitet - både hvad angår krop, køn og kærlighed!