Carla Mickelborg
112 For Knuste Hjerter - A podcast by Maria Jencel - Wednesdays
Categories:
Carla Mickelborg elsker stadig sin første og største kærlighed - selvom det er 10 år siden, de gik fra hinanden.Til daglig guider hun sine 125.000 følgere til at finde retningen i deres liv, med meditationer, coaching og egne erfaringer.Men halvdelen af sit eget liv har hun - on and off - haft kærestesorger over den samme mand. Men kan man blive glad igen, selvom man stadig elsker sin ekskæreste? Og hvordan lever man med kærestesorgen som tro følgesvend igennem hele sit voksne liv?I dagens afsnit fortæller Carla, hvorfor hun håber, at hendes hjerte bliver knust igen. Og hvorfor hun tror, at det i virkeligheden kun er vores illusioner, der knuses og ikke vores hjerter. Hun fortæller om at vokse sammen og fra hinanden, blive kærester slå op og starte forfra i en periode over 16 år - og om endelig at finde fred i, at bare fordi kærligheden er enorm, behøver det ikke at betyde, at man skal være sammen for evigt. Og så hjælper hun selvfølgelig jer lyttere igennem hjertesorgen. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.