Daniel Hoff
112 For Knuste Hjerter - A podcast by Maria Jencel - Wednesdays
Categories:
Daniel sad i sit fineste tøj til premieren på sit nye tv-program. Alle kiggede på ham. Alle klappede af ham. Men i samme øjeblik tager hans kæreste, som sidder ved hans side, sin mobil frem og viser ham en besked, hun har fået fra en fremmed mand. I beskeden står der: “Jeg synes, du skal vide, at min kæreste har bollet med din kæreste”. Og så rejser hun sig og går. I dagens afsnit fortæller komiker og DJ, Daniel Hoff, om det brud, der blev til den livskrise, han stadig kæmper med i dag. Om at få alt - succes, penge og kærlighed. Og om at miste det hele tifold igen. Om at drikke sorgerne væk og først stoppe op, da det næsten var for sent. Om at genopfinde sig selv og se virkeligheden i øjnene - og om endelig at være et bedre sted. Og så fortæller han om stadig at drømme om og ikke turde udelukke, at hun er the one - på et tidspunkt i fremtiden, når timingen er rigtig. Daniel gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der aldrig har. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.