Kærlighedsambulancen med Ditte Julie Jensen og Emilie Lilja
112 For Knuste Hjerter - A podcast by Maria Jencel - Wednesdays
Categories:
Kærlighedsambulancen rykker ud, når dit hjerte ringer 112 - og denne uges kærlighedsambulance-reddere er Ditte Julie Jensen og Emilie Lilja. I dagens afsnit taler vi om langdistanceforhold, og hvordan man kan vide, om det kun er distancen, der gør kærligheden umulig, eller den i virkeligheden kan være en undskyldning for at komme videre. Om man må gå tilbage til sin hjerteknuste eks og prøve igen, fordi man savner - selvom man stadig ikke er sikker på, at det skal være for evigt. Hvad man kan gøre for at finde modet til at kaste sig ud i kærligheden, når man er rædselsslagen for at blive forladt. Om der er en fin balance mellem forelskelse og had, og om man kan være så vild med nogen, at man bliver irriteret på dem over det. Og så vender vi også lige, hvad du kan gøre med de skrækkelige forestillinger om din eks sammen med en ny. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der aldrig har. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig, der lige nu har ondt i hjertet.