Sarah Bro
112 For Knuste Hjerter - A podcast by Maria Jencel - Wednesdays
Categories:
Da Sarah Bro var lille, smilede en smuk Hollywoodstjerne ned til hende, fra en plakat på hendes pigeværelse. Men hvordan er det egentlig at blive kærester med verdensstjernen fra idolplakaten i virkeligheden? For Sarah forvandlede den romantiske drøm sig langsomt til et mareridt - og et knust hjerte. I dagens afsnit fortæller Elitesvømmer og tv-vært Sarah Bro om at blive ghostet i virkeligheden. Stå på gaden med sine kufferter foran en lukket dør og ikke blive lukket ind i sit eget hjem. Om at leve i et psykisk voldeligt forhold, men først kunne se det, når man er ude af det igen. Om at lukke alle andre ude og miste sig selv for at redde sin partner. Om manipulation og medafhængighed. Om forelskelse, der bliver til besættelse. Om stadig at have kærestesorg over et år efter bruddet, men vide, at man er på rette vej - og at erfaringerne vil følge med en resten af livet. Om psykolog-hjælp som redning, og om at lære sine egne grænser og værdier at kende gennem kærestesorgen - så man er klar til at lukke kærligheden ind igen, når den - en dag - banker på. Og så hjælper hun en lytter, der selv er afhængig af en manipulerende ekskæreste. Den her podcast er til dig, der har prøvet at være forelsket. Dig, der engang har haft kærestesorg. Dig, der frygter at få det igen. Og selvfølgelig: Dig - der lige nu har ondt i hjertet.