Ledelse gjort rigtigt og forkert

Margrethe Vestagers yndlingsord i forbindelse med ledelse er 'tak'. Både, når hun selv leder andre, og når hun bliver ledt. Og netop ledelse har stor betydning for vores daglige liv på arbejdet. Derfor snakker Abdel Aziz Mahmoud i denne episode med EU's konkurrencekommissær og ledende næstformand i Europa-kommissionen, Margrethe Vestager, om hvad hendes erfaringer med ledelse har betydet for hvilken leder, hun selv er i dag. Men først har Abdel besøg af Martin, som har arbejdet i en større offentlig virksomhed. Han har oplevet uklar ledelse. Noget, der fik store konsekvenser.Vært: Abdel Aziz MahmoudGæster: Margrethe Vestager og "Martin"Producer: Emilie Westh WoldMusik: Tristan WielemanRedaktør: Emil Norsker

Om Podcasten

Podcasten er produceret af Heartbeats og sponsoreret af Akademikernes A-kasse.Abdel Aziz Mahmoud har prøvet det på egen krop. Arbejdet flød ud over de 37 timer – og det gør det nogle gange stadigvæk. Det påvirker hans mentale helbred og har tidligere resulteret i angstanfald og en sygemelding.Derfor undersøger han i denne podcastserie, hvordan vi har det i vores arbejdsliv ved at invitere en række kendte og ukendte danskere ind til en snak om alle de emner, der kan gnave i nattesøvnen og forhindre os fra at folde os helt ud.For det er vigtigt, hvordan vi bruger vores arbejdstid, når den nu fylder så mange af vores vågne timer.