57. En 5-trins-model til at skabe innovation i store organisationer – med Line Lyst

I dag lærer du at sætte turbo på innovationen – eller egentlig bare sørge for, at innovationen bliver til noget i virksomheden.Line Lyst er chef-entreprenør i GN Group og har tidligere været global head of innovation i henholdsvis Rambøll og LEO Innovation Lab. Kort sagt: Hun ved, hvad hun taler om:-)Lyt med, og find ud af: - Hvad forskellen er på en god ide og reel innovation (du får svaret allerede inden for de første 4 minutter) - De typiske misforståelser om innovation - Hvorfor ’den gode ide’ faktisk er ret overvurderet - Hvad fundamentet er for en god innovationsproces - Hvorfor du aldrig skal sætte en kasse til medarbejdernes gode ideer op i kantinen - De klassiske fejl, folk begår, når de vil skabe innovation - Hvordan man helt lavpraktisk gør i store virksomheder - Hvordan du får valideret det nye produkt, inden du overhovedet har lavet det (og nej, du skal ikke spørge kunderne: ”Ville du købe det her?”) - Hvordan man skaber en innovations-kultur. Vi kommer blandt andet forbi, hvorfor I bør fokusere på at ’lave eksperimenter’ i stedet for at ’turde begå fejl’. Hvorfor ingen mennesker kan lave innovation bag skrivebordet. Og hvorfor du aldrig skal bede om en business case i begyndelsen af innovations-processen.

Om Podcasten

Adfærd er en podcast om at skabe forandringer. Den handler om, hvorfor mennesker gør, som de gør, og hvordan vi kan forandre dem. Morten Münster, manden bag Jytte Fra Marketing er vært, og i hver episode ringer han til en ekspert, ildsjæl eller praktiker, der ved noget om forandringer og adfærd. Det kan være alt fra kendte ansigter som Sara Blædel og Martin Thorborg, magtfulde CEOs, eksperter som Dennis Nørmark og Imran Rashid eller praktikere som piloten Christian.