Samtaler om ADHD, relationer og feriekaos: Bertrams ADHD Rejse

ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen - A podcast by Alvin Sareen & Manu Sareen - Thursdays

Sommerferien er i gang – men for mange med ADHD og autisme kan den være alt andet end afslappende. I denne opfølgende samtale møder vi igen Bertram – denne gang på hans vinbar, hvor vi skruer ned for tempoet og lader samtalen flyde frit, som når man snakker med en god ven. Vi taler om, hvordan ferier kan være svære at navigere, når rutinerne forsvinder, medicinen sættes på pause, og de sociale forventninger stiger. Bertram deler, hvorfor han holder søndagen fri for både medicin og ansvar – og hvordan han finder ro i pauser og stilhed midt i en ellers travl hverdag. Vi taler også om relationer – til familie, venner og kærester – og hvordan ADHD kan påvirke nærhed, overstimulering og følelsen af utilstrækkelighed. Afsnittet rummer masser af gode råd til både unge med ADHD og autisme og til dem omkring dem, der gerne vil støtte bedre op i en tid, der for mange er mere krævende, end man tror. Et ærligt og roligt afsnit – som en samtale, man kunne have med sin ven en sen sommeraften. Fyldt med refleksioner, genkendelighed og små råd, man faktisk kan bruge.

Visit the podcast's native language site