Balladen om den polske retsstat braser ind på ugens europæiske topmøde

Altinget taler om Europa - A podcast by Altinget - Fridays

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil pludselig skulle forholde sig til en forfatningsmæssig EU-krise i Polen, når hun torsdag begiver sig til europæisk topmøde i Bruxelles.Kommissionsformand Ursula von der Leyen betegner det som ”en direkte udfordring af den europæiske retsorden”, at den polske forfatningsdomstol for et par uger siden undsagde flere grundlæggende bestemmelser i EU-traktaterne.Tidligere på ugen stødte Ursula von der Leyen under en ophedet debat i Europa-Parlamentet sammen med Polens regeringsleder, Mateusz Maroviecki, som på sin side beskylder EU for ”afpresning”.Den betændte konflikt om retsstatsprincipper, suverænitet og EU-støtte braser nu ind på et topmøde torsdag og fredag, som egentlig skulle handle om alt muligt andet.Lande som Holland, Belgien og Luxembourg ønsker at tilbageholde milliarder i EU-støtte, som Polen skulle have haft, fordi den polske regering efter deres opfattelse manipulerer landets domstole og sjofler det europæiske retssystem.Sverige støtter den hårde linje, og Danmarks statsminister ventes også at være kritisk over for udviklingen i vores store østlige naboland ved Østersøen.Andre emner på topmødet bliver blandt andet handel, digital udvikling, migration og en debat blandt lederne om Europas stigende energipriser.Både gas og elektricitet er blevet væsentlig dyrere for de fleste europæere i løbet af det seneste års tid, og det har udløst en ny debat om blandt andet nye og gamle energikilder.”Jeg kan godt være bekymret for, at nogen vil bruge de højere energipriser til at foreslå, at vi skal slække på vores klimaambitioner,” sagde Mette Frederiksen, da hun forleden dag var i Folketingets europaudvalg for at fortælle om topmødet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Visit the podcast's native language site