Ajour #306: Derfor har Tyskland og Frankrig interesse i giganthjælpepakker
Altinget Ajour - A podcast by Altinget
Categories:
De EU-lande, der er i knæ på grund af coronavirussen, skal på benene igen, så de igen kan få gang i hjulene - og så der ikke opstår en dominoeffekt i Europa. Det mener en tidligere generaldirektør i EU-kommissionen.I sidste uge overtog Frankrigs præsident Macron og Tysklands kansler Merkel den europæiske dagsorden, da de gik på banen og foreslog store hjælpepakker til de coronaramte EU-lande.Efterfølgende har EU-kommissionen præsenteret en såkaldt genopretningspakke, der lyder på 5600 milliarder kroner. Heraf skal en god del af dem gives som støtte - 3700 milliarder kroner - og de resterende 1900 milliarder kroner skal gives som lån.Og netop fordelingen af lån og støtte er en stor knast i forhandlingerne på europæisk niveau. Uanset fordelingsmetoden, så har de europæiske lande interesse i at få de lande, der er i knæ, på benene igen. Vores økonomier er nemlig så meget svejset sammen - hvis ikke direkte, så indirekte - at alle vil gavne af det.Det mener Claus Haugaard, der er tidligere generaldirektør i EU-kommissionen og tidligere kabinetschef for flere danske kommissærer. Altingets europapolitiske analytiker - og EU-podcastvært, Thomas Lauritzen, har interviewet ham om genopretningspakkerne i denne udgave af Altinget Ajour. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.