Bangladesh siger farvel til gruppen af verdens fattigste lande
Ambassadørerne - A podcast by Udenrigsministeriet
Categories:
Oversvømmelser, overbefolkning og sammenstyrtede fabriksbygninger – Bangladesh har siden oprettelsen i 1971 været med i FNs gruppe af mindst udviklede lande. Men i marts 2018 var der fest i Bangladesh, da FN ud fra en række udviklingsmål bestemte, at Bangladesh kunne rykke op i en ny kategori. Bangladesh har høstet stor international ros for at huse det enormt store antal af Rohyinga-flygtninge fra Myanmar, men krisen slider på lokalbefolkningen, og iagttagere forventer, at det vil få en negativ effekt på den økonomiske fremgang i Bangladesh. Hør Danmarks ambassadør i Bangladesh, Mikael Hemniti Winther fortælle om, hvilke mål Bangladesh skal opfylde for endegyldigt at forlade gruppen af mindst udviklede lande og hvilke økonomiske fordele, de mister ved det. Vi ser også på status for Rohyinga-krisen og endelig på, hvad Bangladesh skal gøre for at få gang i den økonomiske udvikling for alvor.