Anmeldelse - Mario Kart World

Arkaden - A podcast by Arkaden

Kan Nintendo toppe Mario Kart 8 Deluxe?Mario Kart er en af Nintendos mest populære og bedst sælgende franchises. Det første spil i serien udkom helt tilbage i 1992 og hed Super Mario Kart. Det udkom oprindeligt på Nintendos anden store konsol, nemlig Super Nintendo Entertainment System, i folkemunde bare kaldet SNES, og solgte næsten 9 mio. eksemplarer.Mario Kart er en såkaldt kart-racer, en subgenre inden for racing-genren. Det er ræs i en go-kart, og selvom man måske tror, at Mario Kart skabte denne genre, var det faktisk et arkadespil udgivet af SEGA, kaldet Power Drift, der gjorde det. Men Mario Kart gjorde klart genren populær - så populær, at en franchise blev skabt, og Nintendo har ikke set sig tilbage i bakspejlet siden det første Mario Kart udkom.Mario Kart World er ikke bare det nyeste skud på stammen. Det er launchtitlen til Nintendos helt nye konsol, Nintendo Switch 2, og det er også efterfølgeren til Mario Kart 8 Deluxe, som er den mest populære og største titel i hele franchisen. Mario Kart 8 Deluxe har solgt næsten 70 mio. eksemplarer!Kan Mario Kart World hamle op med det? Det vil tiden vise. Spillet har i hvert fald været under udvikling i otte år, altså siden 2017.World byder blandt andet på nye gamemodes, men et af de store salgsargumenter har været Freeroam, hvor du nu kan køre frit fra sted til sted i en stor, åben verden.Mario Kart World har meget at leve op til. Men hvad synes vi om Nintendos nye store satsning? Det og meget mere skal vi finde ud af nu!I denne episode deltager Felix Sanchez, Janus Hasseriis, Michael Engelbreth, Lau Eskildsen og Morten Urup.Tusind tak, fordi du lytter med.

Visit the podcast's native language site