Atleter uden filter - Louise Burgaard / Enna Pehadzic
Atleter uden filter | Louise Burgaard - A podcast by Louise Burgaad
Basketballspiller Enna Pehadzic har oplevet en del udfordringer i sit relativt korte 25-årige atletliv. Hun kom i april 2021 ind på hospitalet med tre blodpropper i sin lunge og fik derefter konstateret den kroniske sygdom essentiel trombocytose. Hun blev forinden da udsat for psykisk terror af sin træner på college i USA og kæmpede også med 6 knæoperationer. I denne episode skal du møde en ægte fighter, der prøver at kæmpe sig tilbage på banen igen i dansk basket, men som drømmer om at kunne ende sin karriere som professionel i udlandet. Enna vil gerne inspirere andre atleter derude ved at vise, at man godt kan være atlet og kronisk syg på samme tid. Hvis du er i samme situation som Enna, så vil vi vildt gerne høre fra dig og bryde tabuet om kronisk sygdom i elitesport. I denne podcast taler vi om meget tunge emner som angst og selvmordstanker. Vi opfordrer på det kraftigste til at søge professionel hjælp, hvis du kæmper med dette.