Lars Uhre er Badminton Danmarks nye talentudviklingschef
Badminton Danmark Podcast - A podcast by Badminton Danmark
![](https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts125/v4/ef/9d/42/ef9d42a0-f566-c5f5-958c-b820a4ae0ac5/mza_11560997506717321668.jpg/300x300bb-75.jpg)
Badminton Danmark har fået en spritny talentudviklingschef. Han hedder Lars Uhre og er tidligere dansk landstræner. I dag er han gæst i 'Badminton Danmark Podcast'. Du kender ham måske allerede. Lars Uhre, der er Badminton Danmarks nye talentudviklingschef, har nemlig tidligere været dansk landstræner i årene fra 2010 til 2016, hvor han blandt andet var med, da det danske herrelandshold vandt Thomas Cup i 2016. Nu er han altså tilbage i Brøndby under Badminton Danmarks faner – nu som talentudviklingschef. I dag er Lars Uhre gæst i podcasten, hvor vi blandt andet skal snakke om hvor dansk talentudvikling er på vej hen, hvad der er filosofien bag, og hvordan Lars kan bruge sin egen erfaring i hans nye rolle. Vi snakker også om den danske model ift. talentudviklingen, og hvor vigtig en brik talentudviklingen egentlig er i en relativ lille badmintonnation som Danmark. KÆMPE tak til alle jer, der lytter med – det betyder vi kan blive ved med at lave den her podcast om verdens fedeste sport. Men vi skal stadig sprede budskabet, så del meget gerne dagens udsendelse med alle I kender, og giv os meget gerne en anmeldelse i iTunes med en masse dejlige stjerner!