Erich Karsholt Bil-CV #S05E06

Bilsnobberne - A podcast by Stefan Kaas

Mød Erich Karsholt der om nogen forbundet med stjernerne fra Stuttgart. Ikke mindst fordi han i en halv menneskealder som reklamemand har været pennefører for Mercedes’ markedsføring i Danmark.Det gør han i dag som administrerende direktør for reklamebureauet TBWA Copenhagen A/S, når han altså ikke sidder bag rattet i sin Mercedes R107 eller er med i denne podcast. Bilparken – der i dag tæller et styks moderne MB foruden 107’eren (i øvrigt salig Bent Fabricius’ gamle) – har dog ikke altid været af tysk oprindelse. Han har i de yngre år, som så mange andre, måttet føre sig frem i mindre prangende køretøjer. Men som Erich og Stefan kommer ind på i podcasten, så kan de måske lidt mere kedsommelige automotive tildragelser på ens Bil-CV jo altid forsøges bortforklaret med praktiske forhold som børn, bagage og budget. Hvilket de to kommer næsten i hus med. De får dog også opklaret, at Erich slet ikke er en Mercedes fanboy – men også synes at andre bilmærker kan noget. Nogle gange.Erich fik i øvrigt i 2014 Dansk Veteranbilklubs pris Årets Emil for sin indsats med formidling af dansk motorhistorie. Senest har han udgivet det ganske digre værk ”Dansk Bilproduktion – bil og samlefabrikker i det 20. århundrede.” Som også får en anbefaling med herfra.

Visit the podcast's native language site