Søren Dandanell Bil-CV #S05E07

Bilsnobberne - A podcast by Stefan Kaas

Søren Dandanell er ret kompromisløs. Det samme er hans bil-CV.Som for de fleste starter det ganske ydmygt med et par Corollaer. Som han formår – som mange andre friske unge mænd – at krølle sammen uden selv at komme til skade.Smagen for hestekræfterne kommer dog hurtigt, da han begynder at transportere sig selv mellem hjembyen Kalundborg og Livgardens kaserner, hvor hans første skridt ind i et fornuftigt hk/kg-forhold er en Peugeot 106 XT. Men det begynder ret hurtigt at gå stærkere i form af en perlerække af BMW’er – og i den også en af de helligste automotive graler: E39 M5. Hentet som fabriksny. Og hvor Søren måtte køre direkte fra forhandleren til en afsides beliggende parkeringsplads for at sunde sig. De efterfølgende registreringsattester har udover flere BMW’er lydt på Porsche, Aston Martin og – stort set samtlige modeller fra Audi. I dag er hverdagsbilen en Audi e-tron GT, der dog nok sættes en kende i skyggen af Sørens sorte McLaren 765LT Spider, en Porsche 993 Turbo WLS fra 1995 og to nye Porsche 992 (Turbo S og GT3RS). Plus lidt mere.

Visit the podcast's native language site