Drømmer du om at blive iværksætter? Her er 5 vigtige steps til din opstart med Majbrit Kirkegaard

Er det din drøm at starte din egen virksomhed i 2022? Så kan jeg kun anbefale at lytte med her. Frygten for at fejle overdøver, for mange, drømmen om at blive iværksætter og det er absolut helt naturligt. Vores hjerne (og dem vi holder af) vil for altid forsøge at beskytte os mod fare. Mod det ukendte. Og i Danmark er kun 26% af af selvstændige virksomhedsejere, kvinder. Danmark går dermed glip af meget talent og diversitet på iværksætter scenen. Men det er ikke kun kønsdiversitet Danmark går glip af når kvinder vælger ikke at blive selvstændig. Danmark går glip af alle de virksomheder og ledere med bløde værdier og feminint lederskab. Iværksættersamfundet er en mande verden med et maskulint sprog og et samfund der gang på gang fremhæver millionforretningsideen som om at denne er det eneste der skaber vækst i Danmark. Det er IKKE rigtigt. De små og mellemstore virksomheder. Dem der vælger at forsørge sig selv i deres egen forretning hvad end de er globale og har ansatte eller ej, er mindst lige så vigtige! Så hvorfor fremhæver vi ikke dem? Er det ikke dem størstedelen kan spejle deres egen historie i? Det er min overbevisning at man(d) har skabt et samfund med maskuline værdier og sprogbrug, hvilket de fleste kvinder ikke kan identificere sig med. Podcasten blev skabt for at give netop disse 26% taletid, så de af jer (ja dig) kan opdage jeres egen historie i deres fortælling og være åbne for at modtage deres råd. 94 afsnit er der nu i podcasten og denne jule/nytårs podcast er en opsamling af de 5 hyppigste og meget vigtige steps der er blevet givet igennem tiden. Subscribe, anmeld eller giv podcasten nogle stjerner når du er inde og lytte, så flere kvinder får øje på podcasten. Husk du altid kan læse noget mere om mig, hvordan jeg kan hjælpe dig i mål med at blive iværksætter og hente dine gratis iværksætter ressourcer lige her: https://www.kvindeligeivaerksaettere.dk/

Om Podcasten

Jeg har brugt mange år på at lære fra nogle af de dygtigste folk i verden, fordi jeg var fast besluttet på at blive iværksætter. Mit navn er Majbrit og jeg har mødt mange kvinder, der ligesom mig, gerne vil finde friheden, passionen og overskuddet i det de laver, men få tør at tage springet. Hvorfor vælger nogle kvinder at blive iværksætter, mens andre kun drømmer om at blive det? Hvad skal der til for at få flere fantastiske kvinder til at finde modet og tage springet ud i iværksætter livet?