Hvor kommer pengene fra?

I denne her episode skal vi tale om penge! Selvfølgelig findes de velsignede få, der kan leve af deres bøger alene, men for mange forfatteres vedkommende er det nødvendigt at supplere med andre indtægter. Lyt med, når vi diskuterer royalties, bibliotekspenge, legater og revisorer og ikke mindst prøver at finde ud af, hvordan og hvornår man springer ud som fuldtidsforfatter. Rigtig god lytter og dejlig sommer! Kh. Anne Cathrine og Lise

Om Podcasten

Elsker du bøger, og drømmer du om selv at blive udgivet en dag? Så er det her en podcast for dig. De to forfattere Anne Cathrine Bomann og Lise Villadsen inviterer dig med ind i maskinrummet – der, hvor bøger bliver til! Vi kommer omkring alt fra plot og ideer til budgetter og redaktørsamarbejde, og hver episode er spækket med inspiration til et skrivende liv. Plot, parat, start!