Episode 11 - Den tapre lille skrædder

Den lille tapre skrædder (syv i et hug) er eventyret om en lille fyr, med et gigantisk storhedsvanvid. En dag slår han syv fluer ihjel med et slag og det lader til at stige ham til hovedet.Han svindler og snyder sig herefter frem i verden og lader ikke til at frygte noget som helst. Undervejs til toppen, skal han både besejre kæmper, en enhjørning og et vildsvin og han bliver ganske upopulær undervejs.Hvad moralen er, kan man godt betvivle lidt, men flere gange kan man fornemme relationer til eventyr som Klods Hans, hvor heldet også står den kække bi. Og kæk, det er han i hvert fald, den lille fyr.

Om Podcasten

Brødrene Grimms eventyr er en samling af 211 eventyr, samlet og udgivet af brødrene Jacob og Wilhelm Grimm, 1812-1815. Nogle få af eventyrene er danske folkeeventyr, som er oversat til tysk. Andre har f.eks. fransk oprindelse. Bogen jeg vil læse op fra, har originaltitlen "Kinder und- und Hausmärchen"og er udgivet af forlaget Carlsen på dansk ved Carl Evald. Her oplæst af Fenella Overgaard. Målet er at indtale samtlige af Brødrene Grimms 211 eventyr.