Sodoma og Europa
Brændende Bøger - A podcast by 24syv - Thursdays
Categories:
En bacille er sluppet løs i Europa. Dem der smittes af den, oplever meningsløshed, en mangel på retning, og en følelse af, at apokalypsen nærmer sig. Europa er døende. Den såkaldte eurobacille er det gennemgående motiv i den fransk-tyske digter og forfatter Yvan Golls tre romaner: “Eurobacillen” fra 1927, “Ned med Europa” fra 1928, og “Sodoma og Berlin” fra 1929. Her er mellemkrigstidens apati, vanvid og kaos i fokus. Men hvorfor er Europa og dets gamle kultur ved at dø? Og skal man som personligt modsvar læne sig tilbage og nyde forfaldet, hengive sig til dekadencen? Og er bøgerne en satire over samtiden, eller en profeti over fremtiden? Lyt med, når vi sammen med oversætter Adam Poulsen taler om en vild Europa-triologi, der kun for nyligt er blevet genopdaget og udgivet på dansk.