Aldrig i livet: Her er selskaberne, investorerne ikke vil røre

Børsen investor - A podcast by Børsen - Wednesdays

Categories:

Mærsks indtjening er for dårlig i forhold til DSV og Novo. Tesla har en urealistisk høj markedsværdi og en upålidelig leder. Og selvom Bavarian Nordic forsøger at skabe en mere stabil indtjening med rejsevacciner, så vil de stadig ikke love, at sende kommende overskud tilbage til aktionærerne. Det er bare nogle få grunde til, hvorfor Mærsk, Tesla og Bavarian er på den sorte liste hos denne uges paneldeltagere i Børsens Investorpodcast. "Det har været en ørkenvandring for aktionærerne, som bare har skudt penge i og i; igen og igen, og så en række fejlslagne forsøg," siger investeringschef i Formue og Investeringspleje Johnny Madsen om Bavarian Nordic, som han ikke vil røre med en ildtang. Vi kommer også forbi Lundbeck, som i denne uge har købt en lottokupon til 17 mia. kr. i form af et ungt medicinalselskab, der måske - måske ikke - kan redde indtjeningen om otte-ti år. "Jeg valgte at sælge aktien på nyheden," siger investor Peter Bækgaard, der har ejet aktien, siden Kåre Schultz blev direktør i 2015, og fortsætter: "Det er et stort beløb, og de snakker om, at de først ser peak sales på det produkt, de har købt, midt i 2030'erne. Det er lang tid ude, før du får en rigtig økonomisk værdi, af det, de har købt." Så lyt med, hvis du vil have nogle gode tips til, hvordan man sorterer skidt fra kanel på aktiemarkedet.   Vært: journalist Heidi Birgitte NielsenTeknik: Mikkel Poulsen

Visit the podcast's native language site