Vi lever i tøjkrisens tid
Buffeten på P3 - A podcast by DR
Categories:
Den nye P3 TV-serie 'Stories for millioner' er landet på DRTV, og her følger man tre agenter fra danske influencer-marketing-bureauer. Der er nemlig et kæmpe marked herhjemme, men hvilke produkter ville passe godt til Mathias og Kathrine, hvis de skulle være influencere? En overskrift fra Se & Hør har ligeledes sat tankerne i gang omkring, hvornår man egentlig er en kendis - det må vi hellere få talt om. Det er også jubilæumsdag i Danmark, da det er 40 år siden den første EDB-svindelsag. Mange bliver snydt online i kærlighedens navn, så derfor kommer vi med gode råd til, hvornår man skal være ekstra opmærksom. Sommeren er på vej, og derfor presser det store spørgsmål om shorts eller ikke shorts sig på. Vi tager diskussionen. Vi finder naturligvis også tid til at spille en omgang af 'Lydlotteriet', så du kan bare slå lyttebøfferne ud med det samme.