Emil Lange

Vi fortsætter vores musiker-gæsteliste for at støtte danske musikere i en tid, hvor den danske musikbranche er hårdt ramt - både som effekt af corona og striden med youtube, der lige nu har fjernet alt dansk musik. I dag stjæler vi telefonen fra DJ, musiker og P3-vært Emil Lange, som måske er den gæst, der har modtaget flest sms'er fra andre gæster, der har været udsat for vores sms-overgreb. I dag sender vi beskeder ud fra hans telefon, vi hører hans helt nye single og hører klip fra hans yndlings youtubekanal. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.