S4E3. Gagarin og Armstrong: Rumkapløbet

Vi befinder os ombord på Apollo 11. Vi er kun få minutter fra et skelsættende øjeblik i menneskets historie. Rumkapløbet mellem Amerika og Sojvetunionen er måske ved af nå sin afslutning. Neil Armstrong og Buzz Aldrin opdager, at der under dem er fyldt med dybe kraterhuller på månens overflade. De er så tæt på, at de kan se rumfartøjets skygge i den grå og støvede overflade. Men kan de lande? De opdager samtidigt, at de er ved at løbe tør for brændstof. Armstrong overtager styringen af Apollo manuelt, og Aldrin kalder Houston.8 år tidligere er det lykkedes den sovjetiske kosmonaut, Yuri Gagarin, som den første i verden at nå at være i kredsløb rundt om Jorden. Men han når aldrig at følge med i denne scene. For han er under mystiske omstændigheder omkommet i et flystyrt. Og historierne florerer allerede. Var det en ulykke, eller blev han slået ihjel? Tilbage til Apollo. Operatørerne i Houston begynder at tælle ned således at Aldrin og Armstrong ved, hvornår brændstoffet slipper op. Og de er ikke landet endnu….Vært: Bjørn Harvig, eventyrer.Medvirkende: Cecilie Sand Nørholm, astrofysiker og til dagligt ansat på Planetarium.Foto: NASA.Produceret af Juhl & Brunse for 24syv og Vores Tid.

Om Podcasten

Den yderste grænse handler om mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus, i samarbejde med 24Syv.