Farvel til skærme og 10. klasse?

DET RØDE HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST - A podcast by Radio4 - Mondays

Socialdemokraten Frederik Vad elsker 10. klasse og efterskoler, men synes også, at Reformkommissionens anbefalinger til store ændringer af skole og ungdomsuddannelser er meget spændende. SF’s Lisbeth Bech-Nielsen har dog svært ved at se, hvilket problem en afskaffelse af 10. klasse skal løse. Alternativets Nanna Høyrup mener at man i stedet for en reformering af undervisningssystemet hellere skulle fokusere på at få nok pædagoger og lærere til vores børn. Skærme og sociale medier er den største årsag til unges mistrivsel, mener Frederik Vad. Hele panelet er yderst bekymrede for det store forbrug af skærme, som vores børn har i dag. Det er som stoffer, mener Lisbeth Bech Nielsen. Men hvilke politiske løsninger skal til, og hvor meget er egentlig forældrenes ansvar? Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er SF’s Lisbeth Bech-Nielsen, Socialdemokratiets Frederik Vad og Alternativets Nanna Høyrup. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.See omnystudio.com/listener for privacy information.