Hvordan ser en rød opposition ud?

DET RØDE HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST - A podcast by Radio4 - Mondays

De to partiledere Mai Villadsen og Franciska Rosenkilde indtager Det Røde Hjørne i denne uge til en snak om, hvordan en ny rød opposition skal agere. For de skyder allerede nu kritiske spørgsmål efter de midtersøgende socialdemokrater om alt fra børnetilskud til FE-sagen. Så er det en ny benhård opposition, som er ved at tage form – eller bliver det med tiden en mere kompromissøgende og konstruktiv én af slagsen? Mai Villadsen og Franciska Rosenkilde mener begge, at det bliver bøvlet, hvis SF går med i en bred regering - især for SF. De to partiledere opfordrer SF til at forlade regeringsforhandlingerne, for ellers risikerer rød blok at dø. Og så er Alternativets Franciska Rosenkilde ikke helt enig med sin partifælle Theresa Scavenius, der har været i vælten på grund af sit flyforbrug. Spørgsmålet er, hvor stort et personligt ansvar grønne politikere skal tage for at løse klimakrisen – og om de skal være grønnere end almindelige borgere. Casper Dall er vært - og med i udsendelsen er Franciska Rosenkilde, politisk leder i Alternativet og Mai Villadsen, politisk ordfører for Enhedslisten. Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark. See omnystudio.com/listener for privacy information.