Hall of fame: Kurt Thiim

Det ternede flag - A podcast by Det ternede flag

Kurt Thiim er seneste motorsportslegende, der er optaget i Motorsportens hall of fame. Kurt Thiim blev i 1977 nummer 8 i VM i karting. Året efter debuterede han i Formel Ford med en tredjeplads i DM som resultat. Hans indsats skabte så meget opmærksomhed, at Jac Nellemann indstillede sin egen karriere og Thiim et sæde i sit nystiftede Formel Super V-team. Thiim kvitterede for tilliden ved at blive nordisk mester i klassen. Siden blev Kurt Thiim først tysk mester i Formel 3. Siden i DTM-serien, hvor han efterfølgende fik en flot karriere som fabrikskører hos Mercedes med mange sejre og gode resultater. Kurt Thiim blev offentligt annonceret som nyeste medlem i vores hall of fame ved CHGP 2023, hvor han også deltog i Tourenwagen Legenden-løbet med netop de historiske DTM-racere. Kurt Thiim er optaget i Motorsportens hall of fame november 2022. Kom med i hjulsporene på Thiim, der siden første færd kæmpede for at blive etableret - og endte som en af de største stjerner i DTM i halvfemserne. Vært er Morten Alstrup.

Visit the podcast's native language site