Podcast med Christian Lundgaard - første dansker i Indy 500

Det ternede flag - A podcast by Det ternede flag

Christian Lundgaard blev i en alder af blot 20 år den første dansker med en fuld sæson i Indycar – og første dansker i det nærmest mytiske Indy 500-løb i USA. Indycar er USA's svar på Formel 1, og danskeren sikrede sig – trods en turbulent første halvdel af sæsonen – mesterskabet for nye i Indycar, det såkaldte rookiemesterskab. Danskeren slog også flere gange sine etablerede teamkammerater. Vendepunktet i sæsonen blev en test på Sebring-banen i sommer, hvor Rahal Letterman Lanigan-teamet fik sporet sig ind på et setup på Dallara-raceren, der fungerede. Slutningen på sæsonen i NTT Indycar Series blev også særdeles stærk for køreren fra Hedensted, der blandt andet tog en podieplacering, satte næstbedste tid i kvalifikationen og for alvor markerede sig med fremme. Hør om Christian Lundgaards første fulde sæson i Indycar, om mødet med ovalerne, om forskellene mellem den europæiske og den amerikanske motorsport. Din vært i podcasten Det ternede flag er Bo Skovfoged.

Visit the podcast's native language site