Kristendommen ifølge ... Ole Hartling på Vartov

Læge Ole Hartling fortæller om sit bidrag til bogserien Kristendommen ifølge .... I bogen Den 8. dødssynd tilføjer Ole Hartling en dødssynd fra vores egen tid til middelalderens 7 dødssynder: tingsliggørelsen af mennesket. Kristendommen ifølge ... er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. Podcasten er en af flere optagelser af en række oplæg fra bidragydere, optaget på Vartov i november 2020.

Om Podcasten

”En del bøger kan man smage på, andre sluge. Nogle kan man tygge og fordøje,” sagde Francis Bacon. Hvad end du er typen, der sluger en bog eller typen, der smager forsigtigt på den, er Eksistensen Podcast noget for dig. Vi beskæftiger os med eksistens, filosofi, religion og teologi. Vi stiller spørgsmål til livet, til døden og til alt det, der ligger midt imellem. Eksistensen Podcast åbner Eksistensens bøger op på vid gab, så du kan forstå, reflektere og blive inspireret – Lyt med!