9. Mette Mobeck

Så er vi tilbage med en spritny sæson af ”En narkoman og en alkoholiker sidder på en bænk…”. Vi starter sæsonen ud med, at møde 48 årige Mette Mobeck, som nogle måske kender fra TV2 dokumentaren ”Gaden”. Mette flytter til London som 17 årig, hvor hun ender i det vilde jetset miljø. Her lærer hun både, at spille trommer af Elton John og kommer på tourné med Bon Jovi. Livet i overhalingsbanen er dog ikke lutter glamour, det bringer nemlig også stoffer ind i Mettes liv.Hun ender i et svært misbrug hvor jetset livet bliver skiftet ud med med et liv på gaden. Hør hendes historie i dagens podcast.

Om Podcasten

Jan og Lars har 2 ting tilfælles. Et tidligere misbrug og Stand-up comedy. Jan Carstensen er ædru alkoholiker på 6. år og Lars Rs er clean narkoman på 14. år. Sammenlagt har Lars og Jan været komikere i 25 år. Denne tragi-komiske podcast handler om dét at komme af med skammen over at have været i et misbrug, og hvad man som pårørende kan gøre som vidne til en misbruger. I hver episode snakker Jan og Lars med både kendte og ukendte gæster om tiden som afhængig. Hør f.eks. Niarn, Allan Olsen og Thomas Wivel snakke om hvordan de endte som misbruger og hvordan de kom ud på den anden side. Med sort humor håber Lars og Jan at lytteren vil grine betænksomt af de sjove anekdoter, der fortæller om mennesket bag misbrugeren og hvor stort et greb et misbrug kan have om sjælen.Podcasten er udgivet af Hus Forbi og produceret af Kjøgs Production