#33 I Dybden: Julespecial 2020

Her i juletiden, er der mange som føler sig triste eller ensomme, har måske svært ved at være i sig selv eller den kontekst de fejrer jul i, eller oplever en usikkerhed, når julen er så forbundet med vin og snaps i store mængder. Derfor har jeg talt med et række af mine tidligere og kommende gæster, alle sammen ædru alkoholikere, omkring deres erfaring med julen: hvordan det var, hvad der skete og hvordan det er nu! Glædelig jul og de varmeste tanker fra Et Trin Dybere til jer alle!Dette afsnit skulle have været en kavalkade af så mange som muligt af mine tidligere gæster, men på grund af øgede Corona-restriktioner og travlhed her i november og december, så blev det blot til 10 skønne mennesker plus mig som deler vores erfaring om julen. Stor tak til Jesper, Eia, Henrik, Birgitte, Søren, Chalina, Claus, Nille, Torsten og Lisa for deres bidrag!

Om Podcasten

Et Trin Dybere er en dansk podcast med der omhandler vejen til det gode liv efter år med misbrug af alkohol eller andre euforiserende stoffer. I podcasten hører du interview med mennesker som alle identificerer sig som alkoholikere, men har kommet sig af deres misbrug og har været ædru i mere end 10 år. Deres veje mod helbredelse har været ligeså forskellig som de er, men for alle har den haft 12 trin praktiseret i et fællesskab som AA. Podcasten forsøger også at komme trinnet dybere og finde frem til hvordan de har skabt det gode liv.