#49 Mikkel B fra Nordvest

Et Trin Dybere - A podcast by Palle J

Ugens gæst er Mikkel B fra København Nordvest. Hans fortælling er virkelig værd at høre for her er en mand som greb den sidste chance for et nyt liv – efter flere år hvor han var gået ind og ud af AA. Til sidst var der ikke flere figenblade at skjule sig bagved – han levede ikke længere med sin alkoholisme, men blot overlevede. Mikkel er 58-år og hans hjemmegruppe i dag er i ACA Brødre – Løsning, tak!Grunden til at I skal høre Mikkels beretning er, at her er en mand som har arbejdet på åndeligheden og de tolv trin ind i alle aspekter af livet og man kan se på hans liv at det virker. Det kan ses i hans relation til sine børn og eks-kone, det kan ses i at han tør vælge nye veje, hvor livet bliver rigere og mere spændende. Den tillid han udviser er enorm – den er tankevækkende og inspirerende.