A Snowy Reunion: Healing Bonds in a Time of Uncertainty
Fluent Fiction - Danish - A podcast by FluentFiction.org

Categories:
Fluent Fiction - Danish: A Snowy Reunion: Healing Bonds in a Time of Uncertainty Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.com/da/episode/2025-02-28-23-34-02-da Story Transcript:Da: Snefnugg faldt stille uden for vinduet, mens Lars gik ned ad den lange, lyse gang mod besøgsrummet.En: Snowflakes fell quietly outside the window as Lars walked down the long, bright hallway towards the visiting room.Da: Han havde ikke været her før, siden Maja blev indlagt, og der var en knude i hans mave.En: He hadn't been here before since Maja was admitted, and there was a knot in his stomach.Da: Væggene var malede i bløde, dæmpede farver, som om de prøvede at give lidt varme til det sterile miljø.En: The walls were painted in soft, muted colors, as if they were trying to lend a bit of warmth to the sterile environment.Da: "Godt at se dig, Lars," sagde Niels, den venlige sygeplejerske, som fandt hans navn på listen.En: "Good to see you, Lars," said Niels, the friendly nurse who found his name on the list.Da: "Maja venter på dig derinde."En: "Maja is waiting for you in there."Da: Han smilede beroligende.En: He smiled reassuringly.Da: Lars nikkede og skubbede døren op til besøgsrummet.En: Lars nodded and pushed the door open to the visiting room.Da: Der var et par andre familier, der talte lavmælt, og en automat stod lidt uden for synsvinklen, mumlende med sine kolde snacks.En: There were a few other families speaking softly, and a vending machine stood just out of sight, humming with its cold snacks.Da: "Maja!"En: "Maja!"Da: sagde Lars forsigtigt, da han så sin søster sidde ved et af bordene.En: said Lars cautiously when he saw his sister sitting at one of the tables.Da: Hun så op, og et svagt smil bredte sig på hendes ansigt.En: She looked up, and a faint smile spread across her face.Da: "Hej, Lars," sagde hun blidt.En: "Hi, Lars," she said gently.Da: Lars satte sig overfor hende og kunne straks mærke, at hun virkede anderledes.En: Lars sat down across from her and could immediately sense that she seemed different.Da: Usikker.En: Uncertain.Da: Han ønskede at bryde isen, men vidste, han skulle være tålmodig.En: He wanted to break the ice but knew he needed to be patient.Da: "Hvordan går det?"En: "How are you?"Da: spurgte han stille og besluttede sig for at lytte, uanset hvad.En: he asked quietly, deciding to listen carefully, no matter what.Da: Maja tøvede, hendes øjne flakkede kort til gulvet.En: Maja hesitated, her eyes briefly flickering to the floor.Da: "Det er lidt svært," indrømmede hun til sidst.En: "It's a bit difficult," she finally admitted.Da: "Jeg er bange for, at... ingenting vil ændre sig.En: "I'm afraid that... nothing will change.Da: At jeg bliver sådan her for evigt."En: That I'll be like this forever."Da: Lars følte sit hjerte synke, men han strakte sin hånd ud og lagde den blidt på hendes.En: Lars felt his heart sink, but he reached out and gently placed his hand on hers.Da: "Jeg er her, Maja.En: "I'm here, Maja.Da: Jeg vil altid være her.En: I will always be here.Da: Vi finder ud af det sammen."En: We'll figure it out together."Da: Majas øjne mødte hans, og i det øjeblik faldt der en stilhed, der sagde mere end ord nogensinde kunne.En: Maja's eyes met his, and in that moment, a silence fell that spoke more than words ever could.Da: En forståelse passede imellem...