Embracing Imperfection: Love in Copenhagen
Fluent Fiction - Danish - A podcast by FluentFiction.org

Categories:
Fluent Fiction - Danish: Embracing Imperfection: Love in Copenhagen Find the full episode transcript, vocabulary words, and more:fluentfiction.org/embracing-imperfection-love-in-copenhagen Story Transcript:Da: Solens stråler dansede på Københavns brosten, da en ung mand ved navn Lars gik ned ad H.C. Andersens Boulevard. En daglig rute for ham med solskin i sindet. Lars var ikke en typiske københavner, men en udefrakommende fyr fra Jylland. Han havde altid følt sig tiltrukket af hovedstadens summende liv og nærværende historie. Så nu boede han i byen, drømmen var opfyldt, og han følte sig hjemme, selvom accenten stak ud en gang i mellem.En: The sun's rays danced on the cobblestones of Copenhagen as a young man named Lars walked down H.C. Andersen Boulevard. A daily route for him with sunshine in his mind. Lars wasn't a typical Copenhagen resident, but an outsider from Jutland. He had always been attracted to the city's buzzing life and rich history. So now he lived in the city, his dream had come true, and he felt at home, even though his accent stood out occasionally.Da: Til daglig arbejdede Lars i en hyggelig lille café i indre by, hvor han mødte mange forskellige mennesker fra nær og fjern. Men der var en person, han gerne ville møde. En pige med røde krøller og et smil, der lyste op i hans verden. Sofie var hendes navn.En: On a daily basis, Lars worked in a cozy little café in the inner city, where he met many different people from near and far. But there was one person he wanted to meet. A girl with red curls and a smile that brightened up his world. Her name was Sofie.Da: Lars var lidt genert, og altid fik han rodet sig ind i pinlige situationer. Som da han forsøgte at udtale det vanskelige danske ord "Rødgrød med fløde". Det blev til "Røøgrøø" med et tykt jysk accent, og det fik Sofie til at grine. Sofie, den københavnske dame, drillede ham altid med det. Hun sagde, "Kom nu, Lars! Du bor i København nu, skal du ikke også snakke som os?"En: Lars was a bit shy, and he always managed to get himself into embarrassing situations. Like when he tried to pronounce the difficult Danish word "Rødgrød med fløde." It turned into "Røøgrøø" with a thick Jutlandic accent, and it made Sofie laugh. Sofie, the Copenhagen lady, always teased him about it. She said, "Come on, Lars! You live in Copenhagen now, don't you want to speak like us too?"Da: Dette problem følte sig som en stor klump i maven for Lars. Han var bange for, at hans accent ville holde ham på afstand fra Sofie. Hver dag tog han hjem, trænet foran spejlet, prøvende og kæmpende med at sige "Rødgrød med fløde" korrekt.En: This problem felt like a big lump in Lars' stomach. He was afraid that his accent would keep him apart from Sofie. Every day, he practiced in front of the mirror, struggling to say "Rødgrød med fløde" correctly.Da: Men så en dag, da solen igen skinnede muntert på hans ansigt, lagde Lars mærke til noget. Måske var hans problem slet ikke et problem. Han insisterede på at han ville lære det, men da han endnu en gang stod foran Sofie og forsøgte, sagde hun: "Du behøver ikke at ændre dig, Lars. Jeg synes, du er sød, præcis som du er."En: But then one day, as the sun shone happily on his face again, Lars noticed something. Maybe his problem wasn't a problem at all. He insisted that he would learn it, but when he stood in front of Sofie again and tried, she said, "You don't have to change, Lars. I think you're sweet just the way you are."Da: I det øjeblik gik det op for Lars, at det slet ikke handlede om ordene, men hvem han var. Det handlede om at være sig selv og omfavne sine særheder, som det at udtale et ord forkert - det var det, der gjorde ham unik.En: In that moment, Lars realized...