"Tællelyset" og "Dykkerklokken" af H.C. Andersen

Forlæst: Klassiske fortællinger - A podcast by Bjarke Sølverbæk

Categories:

I dette afsnit begynder en ny sæson af Forlæst hvor vi vil påbegynde en kronologisk rejse gennem alle H.C. Andersens eventyr og historier. For variationens skyld vil dette være den første af 8-10 sæsoner der når igennem de 214 tekster han nåede at forfatte.I dag starter vi med en kontroversiel tekst, Tællelyset, som blev fundet i Rigsarkivet i 2012 og sandsynligvis er forfattet af H.C. Andersen da han var teenager. Dog er der også nogle fagfolk der betvivler at teksten virkelig er skrevet af H.C. Andersen. Det er ikke noget fantastisk eventyr, men i løbet af de mange eventyr og historier vil vi netop se hvordan eventyrdigteren udvikler sig, og allerede her ser vi et eksempel på den måske mest andersenske genre af alle: Tingseventyret.Dagens andet eventyr er Dykker-klokken som er et eventyr på vers. I samtiden var selv lange rimede fortællinger helt normale, men det har vi i de mellemliggende snart 200 år vænnet os af med, og heldigvis var det også en form som Andersen hurtigt lagde bag sig. Her ser vi det tidligste eksempel på Andersens fascination af ideen om havfolk som blev vakt af en af hans tidlige teateroplevelser i form af Ferdinand Knauers romantisk-komiske trylleopera Das Donauweibchen som han så som syvårig på Odense Teater. Motivet husker vi naturligvis bedst i dag fra Den lille havfrue, som vi allerede har læst i forrige sæson. OrdlistePraas: tyndt, dårligt tællelys (DDO)Elegie: musikstykke med vemodig stemning (DDO)Cothurner: fodbeklædning anvendt af skuespillere i den antikke tragedie; højtidelig, retorisk, patetisk, især højtravende, svulstig, opstyltet udtryksform (ODS)"Ihr' Hoheit": Deres Nåde"Und immer weiter": Og altid videre Herrehe: dss. herre-jemini (ODS)Tappenstreg: militært signal som om aftenen der signalerer at soldater skal gå til ro (DDO)Recensenter: anmelder (DDO)Non: laveste karakter for en bestået eksamen (DDO)Præ: topkarakter med særlig udmærkelse (DDO)aarle: tidlig om tidspunkt på dagen (DDO)"Ha sieh! ha sieh! im Augenblick, hu, hu! Ein gräßlich Wunder!": "Se! Lige nu sker der et hæsligt mirakel" Fra Cf. Bürgers "Leonore".Carmen: digt, især lejlighedsdigt (DDO)

Visit the podcast's native language site