Merkels maskefald

Angela Merkel var ved at sætte punktum for sit historiske kanslerskab, men så trækker coronakrisen hende tilbage ind i manegen. Krisen kaster lys på alle dysfunktionaliteter i det tyske samfund og truer nu Merkels eftermæle. Og udgør sammen med en gedigen korruptionsskandale den værst tænkelige optakt til et super-valgår i Tyskland. Hvordan kunne det gå så galt for kontrolkansleren? Og kan hun og partifællerne nå at komme igen inden valget 26. september? Michael Reiter, DRs Tysklandskorrespondent, giver sit bud. Vært: Knud Brix.

Om Podcasten

Fra den 13. november 2023 kan du lytte til Genstarts aktuelle episode – først i app’en DR Lyd. DR's nyhedspodcast. Tidens største og vigtigste nyhedshistorier. Få et unikt indblik i én aktuel historie, få den fortalt fra starten og få besvaret de spørgsmål, du ikke anede, du ønskede svar på. Alle hverdage og søndage - fra klokken 03:00.