Oplev historien: Zeppelinerne (til større børn)

Danmarkshistorie for børn: Ny viden og spændende fortællinger - A podcast by GoLittle

Under 1. Verdenskrig svævede der 200 meter lange luftskibe rundt over Tønder. Luftskibene var de kæmpemæssige Zeppelinere, der var tyskernes nye våben mod briterne. I denne kombinerede historie- og turguide kan du genopleve et stykke dansk-tysk militærhistorie. Sammen med Morten Resen og René Rasmussen, der er museumsinspektør på Museum Sønderjylland, kommer du med tilbage til 1. Verdenskrig og de kæmpemæssige luftskibshaller i Soldaterskoven i Tønder. Du lærer om Zeppelinernes sindrige konstruktion og kommer med til det afgørende slag, hvor britiske bombefly satte en brat stopper for luftskibenes rolle i krigen. Historien kan lyttes af større børn, familier og generelt historieinteressede. Og har du lyst, kan du tage hovedtelefoner på og høre historien, når du står foran den renoverede flyhangar i Tønder, hvor historien tager sin begyndelse.   Stederne, der bliver omtalt i historien er: Flyhangaren: Ribelandevej 58H, 6270 Tønder Badehuset: Indgangen til Soldaterskoven ved Flyhangaren Officersstenen: Begyndelsen af Søndre Skovvej, 6270 Tønder Luftskibshallen Toska: Nordre Skovvej, 6270 Tønder   Historien er sponsoreret af Destination Sønderjylland med støtte fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site