Klimavalget 2.0
Guld og grønne skove - A podcast by DR - Tuesdays
Categories:
Hvad er det mest grønne parti på stemmesedlen? Hvad er det mest gyldne af de 14 partier? Og ikke mindst: Er det overhovedet muligt at kombinere det grønne og det gyldne? Hør først Caroline Bessermann fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Ditte Vesterager Christensen fra AllForClimate rangordne alle partierne efter deres klimapolitik. Hvem vil accelerere den grønne omstilling mest kontant? Hør derefter erhvervsredaktør på Berlingske Thomas Bernt Henriksen og cheføkonom i SMVdanmark Martin Kyed rangordne de samme partier efter deres erhvervspolitik. Hvor får man mest smæk for skillingen? Og til sidst: Er det muligt at sætte sit kryds, så man både går guld og grønne skove? Eller er det hinandens modsætninger, når det kommer til stykket? Produceret for DR af Rakkerpak Productions.