Afsnit 10 - Flotte bøvser og knuste drømme

Så nåede vi til 10. afsnit. Og for pokker hvor er vi glade for I lytter med. Vi kommer vidt omkring i dagens afsnit. Anne har f.eks. set en ny serie på Netflix, som hun er ganske uimponeret over, Louise har lært et nyt ord, og forstår desuden ikke folks fascination af danskvand. Og så har vi fået et shout out i Bagstiv Podcasten med Uffe Holm og Torben Chris.

Om Podcasten

De to komikere Louise Brink og Anne Bakland var i efteråret 2022 på tour rundt i det ganske danske land med Annes onemanshow ”Bullshit”. Touren er overstået, og de stiller derfor spørgsmålet: hvad er planen nu? Louise er 22, Anne er 36, og selvom der er 14 år mellem dem, er det ikke en hæmsko for deres venskab, tværtimod giver det anledning til spændende samtaler med plads til stort, småt, grin og gråd. Lyt med når de med en ordentlig røvfuld charme, en smule selvtillid og nogenlunde lækkert hår bevæger sig frem på den danske comedyscene, mens de forsøger at finde ud af, ”hvad er planen?!"