Frygt ikke - tro kun

En kvindelig lytter er kommet på plejehjem. Men hendes mand lever stadig sit liv- nu med en anden kvinde. Hvad ville Jesus sige til det? Hvad ville Jesus fortælle håndboldherrerne der netop har vundet VM? for hvordan er det nu med kristendom og konkurrence? Kan det gå hånd i hånd? Og så er der spørgsmålet om Jesus´ blik på psykopater eller som det faktisk hedder: folk der lider af en dyssocial personlighedsstruktur (forkortet DS). Hvad ville Jesus sige til vores lytter der mener at han bor med en person med DS? Hvordan skal man håndtere det at være pårørende? Og kan man overhovedet overføre mange tusind år gamle etiske principper på en - i verdenshistorisk kontekst - ny disciplin som psykiatrien? Skriv dit spørgsmål til [email protected] Vært: Iben Maria Zeuthen.

Om Podcasten

Vi vil allesammen gerne gøre vores bedste. Men det er ikke altid vi ved hvad det bedste er. Og hvem spørger vi når vi er i tvivl? Hvad med at spørge det, ifølge kristendommen, mest perfekte menneske? Jesus. Hvad ville han have sagt til dig i den situation du står i? Og hvis ikke han kan komme op med noget fornuftigt, hvorfor i alverden fylder han stadig så meget i vores kulturhistorie og i vores folkekirke? Hvad ville Jesus have sagt: for dig der elsker Jesus, dig der ikke ved hvem Jesus er, og dig der leder efter argumenter for hvorfor vi overhovedet nogensinde har fundet på at lave radio om ham. Du altid kan skrive dine spørgsmål til [email protected]. Vært: Iben Maria Zeuthen.