Hvem er forandringens tabere?

Hvem bestemmer i morgen? - A podcast by Heartbeats.dk

Når de digitale dagsordener skal gennemføres, kan man så tale om vindere og tabere? Er der en risiko for, at vi står tilbage med et A- og et B-hold? Med nogen for hvem forandringen er naturlig og velkommen, og andre der har sværere ved at implementere forandringen i deres dagligdag. Eller er gevinsten så stor for samfundet, at alle får det bedre og alle vinder? Det siges, at al ledelse i fremtiden er forandringsledelse, og vi har pligt til at involvere alle og invitere alle vores medarbejdere og medborgere med i bussen, som det hedder i forandringsledelsessprog, men hvordan får vi alle med? Kan alle komme med? Hvad kræver det af lederne, ikke bare i organisationerne men også på samfundsniveau? Og mest af alt, hvilke muligheder skaber det for os alle sammen?Med i studiet i dag i vores podcastserie 'Hvem bestemmer i morgen?' har vi Michael Andersen, ledelsesfilosof, ekstern lektor ved Syddansk Universitet og stifter af rådgivningsvirksomheden Compassion Focused Leadership, og Verner Worm, associate professor ved Department of International Economics, Government and Business på CBS. Undervejs i udsendelsen hører du også et kort klip med bestyrelsesmedlem og konsulent Tue Mantoni.

Visit the podcast's native language site