Hvor afgørende bliver mexicanske markarbejdere i præsidentvalgkampen?

Hvis du vil vide mere - A podcast by Jyllands-Posten

For tredje amerikanske valg i streg er mexicanere og andre migranter ved at blive syndebukke for problemerne i USA, og mange forudser, at indvandringspolitikken kommer til at blive afgørende i præsidentvalget. Donald Trump er ikke overraskende en hardliner på området, og de seneste uger har han skærpet retorikken over for indvandrere – senest da han mente, at haitianerne i Springfield spiste de lokales kæledyr. Samtidig er det også Donald Trump, som amerikanerne har mest tiltro til, når det handler om problemerne med illegal indvandring til USA. På overraskende vis er Kamala Harris begyndt at læne sig mere og mere op ad sin republikanske modstanders konservative linje. Jyllands-Postens udlandsredaktør, Michael Bjerre, har været i svingstaten Arizona, og han har besøgt dem, det hele handler om – migranterne. Hvorfor har Kamala Harris ændret holdning i indvandringsdebatten? Og kan hendes anstrengelser ende med at give hende sejren i svingstaten Arizona?  Gæst: Michael Bjerre, udlandsredaktør på Jyllands-PostenVært: Mathias Bonde Tilrettelæggelse: Pernille SkytteKlip og produktion: Mikkel Brygger Mortensen Foto: Joachim Ladefoged Der er lånt klip fra ABC News, Associated Press, CNN, FOX og Public Broadcasting Service  See omnystudio.com/listener for privacy information.