S-kollega: Du stigmatiserer, Frederik Vad
Hvis du vil vide mere - A podcast by Jyllands-Posten
Selcuk Mehmet Özcan sidder i Ishøjs byråd for Socialdemokratiet, er medlem af regeringens integrationsråd, og så har han tætte forbindelser til et firma, som har doneret 200.000 kr. til Danmarks største islamiske trossamfund, Diyanet.Organisationen driver moskeer og laver socialt arbejde for tusinder af herboende troende muslimer med tyrkiske rødder, men er samtidig berygtet for at have et stærkt bånd til Erdogans styre i Tyrkiet og for at fremme Erdogans dagsorden rundt om i verden.Flere socialdemokratiske ordførere har taget afstand til Diyanet, men socialdemokraten fra Ishøj kan ikke se noget problem med sine tætte bånd til organisationen – tværtimod taler han direkte imod sine socialdemokratiske partifæller. Gæst: Anders Redder, politisk journalist på Jyllands-PostenVært: Jacob GrosenTilrettelægger: Mathias Bonde og Pernille SkytteKlip og produktion: Nicolai Dupont Der er lånt klip fra AFP og France 24See omnystudio.com/listener for privacy information.