Afsnit 2: Den store gevinst

Hvorfor spiller Anton - A podcast by Politiken

Categories:

Antons spil udvikler sig voldsomt i gymnasiet, da han får sin egen spilkonto, og det påvirker hele hans liv. Han bliver vred og råber af sine forældre, når han taber. Han bliver mere og mere besat af tanken om at vende tab til gevinster. Det begynder at blive tydeligt for hans familie og venner, at han ændrer sig, når han gambler. I hans sabbatår kommer spillet fuldstændig ud af kontrol, og på få dage taber han over 100.000 kroner. De penge må han bare vinde tilbage.

Få anonym rådgivning

Spiller du eller en du elsker lidt for meget? Du kan ringe og få anonym rådgivning om ludomani hos Dansk MisbrugsBehandling på på 70 10 03 03 og få en fortrolig samtale med deres ludomanirådgivere. Telefonen besvares døgnet rundt.

Hvornår er man ludoman?

WHO har tre kriterier, som man bruger til at stille diagnosen ludomani. De er gode at kende til, hvis man er blevet i tvivl om, om man selv – eller en man kender – har udviklet ludomani:

  • Mistet kontrollen over pengespil
  • Man spiller for ofte, for længe og for beløb, man ikke har råd til at miste.
  • Prioriterer pengespil over dagligdagens forpligtelser og aktiviteter, f.eks. familie, arbejde, venner og fritidsinteresser
  • Forsætter med at spille på trods af økonomiske tab og konflikter

Advarsler på arbejdet og konflikter i parforholdet eller familien er sjældent nok til at stoppe spilletrangen. Det samme gælder helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Kilde: Dansk MisbrugsBehandling.



Visit the podcast's native language site